nti-s
Der med en giftig Sødhed veed
At lukke Øynebryne.
Men Folk af en fornemme Stand,
Man burde dog vel skaane,
Og lade en fornemme Mand
En andens Lemmer laane.
Om Ladhed er en Hoved=Last
Ved Dannemarkes Egne,
Jeg ikke sige skal i Hast,
Vi finder alle Vegne
J alle Lande brødne Kar,
Men Kierlighed befaler,
Man ey skal være alt for snar
Naar man en Feyl afmaler,
Spectator er nu kommen i
Med Folk at censurere,
Selv meener han at være fri,
Naar jeg og andre fleere
Kand støde os, fordi hans Sag
Er bygt paa svage Grunde,
Og for han legger det for Dag,
Som Omhed skiule kunde.
Hvor Ladhed findes kand i sær,
Han skammer sig at viise;
Men dem han komme tør for nær,
Som Sandhed selv maa prise
For en utroelig Flittighed:
Segnitium han laster,
Fordi han er af Byrden kied,
Og den paa andre kaster.
Mon han sig herudi forseer?
Hvad skal den Stakkel giøre?
J andet han sig flittig teer?
Som jeg maa lidet røre:
Naar andre bruger sin Forstand,
Saa bruger han sin Næse,
