Og at den giver Mennesker
Til mangen Vellyst Foder;
Slig Mening er ey altid sand;
Thi mange sees at leve
Af andres Ladhed, ja en Mand
Vi ofte seer at sveve
J Riigdom, fordi han har tient
En Kiøbmand, der har sovet
I Handelen, og ey har kiendt
De Drenge, han har vovet
At lade raade for sin Bod,
Og selge sine Vahre,
Han har sit Øye, Haand og Fod
Formeget vildet spare.
Lad være han en Betler blev,
Saa kand enhver dog sige:
Det ham til Banqueroute drev,
Det giorde andre rilge.
Saa er det og med Tienere,
Spectator ey kand liide,
Og som vi nu og da kand see,
Han finder Lyst at slide;
Hvor skulde disse Stakler hen,
Der har kun lært at springe,
Hvis ikke mangen Ladheds Ven
Lod deres Bøn gelinge?
Hvis en hofmodig Betlere
Sig vilde selv iføre,
Og hvis han uden Tienere
Paa Gaden vilde kiøre,
Blev mange da ey nødte til
At følge Trommens Ordre,
Der første Rang nu have vil,
Og Complimenter fordre.
