nske
Skal han tage smukt til takke
Med at sidde ved et Led?
Eller sig af Landet pakke,
Naar han sig vil skamme ved
Brød i eget Land at tigge
Og ved sin Fortieneste
Som en usel Stodder ligge,
Og forgyldte Asne see
Høyt i Luften sig at svinge?
Er da Yndest bleven blind?
Kand ey Dyden Gunsten tvinge
Til at fatte andet Sind?
Saadan dømmer Sande=Manden,
Saadan slutter Daarlighed;
Men hvad siger vel en anden,
Der af egne Prøver veed,
Hvad Forstand og Dyd kand giøre,
Skiønt den er hos fattig Mand?
Mon han ikke fort kand kiøre,
Skiønt han ikke smørre kand
Hiulene? jo Dyden haver
Ey aldeeles tabt sin Priis,
Og en Mand med mange Gaver
Bliver ikke altid viis.
Hvorfor skulde jeg studere,
Da min heele Capital
Sig beløber ey til meere,
End man giver Corporal?
Hvis jeg ikke kunde vente
Solen efter mørken Skye,
Hvis jeg ikke Lykken kiendte,
Vilde jeg fra Bogen flye.
Daglig jeg kand see for Øye
Dem paa Ærens Trin at staae,
Som med Arbeyd, Sved og Møye
Giennem Verden sig vil slaae.
Jeg har derfor vogne Nætter,
J min Møye er jeg glad,
