Yndest, meener jeg, sig retter
Efter min Magister=Grad.
Hvorfor skulde jeg som andre
Giøre Byrden meere tung,
Mon man ikke fort kand vandre,
Sklønt man haver ingen Pung?
Til Solicitanters Gode
Sande=Manden skriver ey,
Det han træder ned for Fode,
Kand just bane deres Vey.
Skudsmaal kand han ey fordrage,
Hvilket heel ubilligt er;
Hvor skal Candidaten tage
Vidne om Fortienester?
Hvorpaa skal en anden bygge
Hvad han siger til mit Gavn,
Hvis jeg ikke har den Lykke,
At jeg faaer et Ære=Navn?
Paa Attester Vold at giøre
Strider imod Kiærlighed,
Den, som ey vil Skudsmaal høre,
Giør sig kun hos andre leed.
Manges Lærdom, Dyd, Merite,
Ligger skiult i en Attest,
Bør de sig da ey beflitte,
At den troes, naar den er læst?
Aldrig jeg den Tanke haver,
At Spectator skriver ret,
Naar han bruger sine Gaver,
For at viise Verden det,
Som de Søgende maa øye
Sig udi, med Lykke naar
Deres Lykke de vil prøve,
Selv blandt deres Tal jeg staaer;
Men jeg kand med Sandhed sige,
At min Vey er Regel=ret,
Hverken søger jeg en Pige,
For at giøre Byrden læt,
