aaske 4
Jkke heller vil jeg giøre
Hykler=Miiner, for at naae
Maalet, at jeg ey skal høre
Mig paa Hykler=Listen staae.
Jeg har aldrig den tilbedet,
Der er ingen Ære værd,
J min Lomme aldrig ledet
For at komme Herren nær.
Venlig Miine jeg har skuet,
Naar jeg mig anmældet har,
Jeg har derfor aldrig gruet
For et hastigt Vredes Svar.
Skiønt den samme jeg er bleven,
Som jeg var for fjorten Aar,
Er mit Navn blant dem dog skreven,
Der med Rector-Tanker gaaer.
Pladsen gierne jeg vil vige
For en anden vakker Mand,
Der, som andre mig vil sige,
Har Merite og Forstand.
Min Fortieneste er ringe
Jeg paa den ey pukke vil,
Seer jeg andre høyt at springe,
Tænker jeg paa Lykkens Spil.
Raad med Dagen pleyer komme,
Jeg er ey endnu forsagt,
Mueligt Dødens haarde Domme
Har min Formand ey nedlagt.
Ofte har det mig fortrydet,
At jeg ey en Skræder blev,
At min Fader jeg har lydet,
Som mig hen til Bogen drev.
Men jeg samler mine Tanker,
Siger til min Hierne, stop;
Ja jeg bliver ved! og banker,
Mueligt man dog lukker op.
