Bierget, hvor du residerer,
Kun min Frygt og Angst formeerer,
Jeg det ey bestige kand;
Dragerne vil mig opsluge,
Jeg maa derfor Foden bruge,
Skynde mig til andet Land.
I det samme blev til Ende
Drømmen, og jeg maa bekiende,
At den var forunderlig;
Dydens Vey vi maa forlade,
Hykleriets breede Gade
Fører meere Got med sig;
Hyklere paa korte Veye
Kand ald Dyd og Viisdom eye,
Dyden selv foragtet er,
Hvo vil da vel Kromspring giøre?
Hvo vil lade sig forføre,
For at blive lige nær?
Dyd og Sandhed maa forglemmes,
Lov for Laster maa istemmes,
Dyden er kun Børne=Spil,
Naar vi kand dens Skygge eye,
Giøres lette vore Veye,
Og vi Maalet komme til.
