Stedse under Dydens Kaabe
Med et Laste-fyldet Sind,
Vel tør han ham og anraabe
Som en Ulv i Faare=Skind.
Men hvo undrer over dette
Hvo forbyder Daarlighed
Dyden selv at give Plette,
Som af ingen Sminke veed?
Manden skriver mange Blade
Mod det ædle Hyklerie,
Jngen vil sin Mund oplade
For at hindre ham deri.
Hvorfor vil J eder skamme
J, som elsker denne Dyd?
Kand en Fiende eder ramme
Med et blot Canone=Lyd?
Burde J ey samle Kræfter
Og angribe Lasters Ven,
Faae ham til at give efter,
Og berøve ham sin Pen?
Kand J slige Stød fordrage,
Taale ald Forhaanelse,
Slutter jeg det vel maa smage,
Sig paa et Paapiir at see.
Hvis jeg havde eders Lykke,
Gik jeg vist en anden Vey,
Skulde Fienden undertrykke,
Og ham Frihed give ey
Til at hindre Folkes Gode,
Som en Frugt af deres Dyd,
Ja han paa et helligt Mode
Skulde høre Torden=Lyd.
Hypocritus, som en Potte
Ey kand sønderslaget see,
Før hans Nidkierhed sig maatte
Mod sin Piges Ryg betee,
