64
Saa vil jeg give to for hver den, som har iled
Til Bedring for at toes i et Forandrings Bad.
Ney, Skin af Hellighed saa stærk i Øyet stikker,
At den, som færdig har sin Hykler=Rulle lært,
Kuns smiler ved sig selv, og sig om Munden slikker,
Naar andre trinner ham paa sin Fuchsvandser=Stlært.
Han tænker: Lad dem kun saa prædike og skrive,
At Halsen bliver hees, og Haanden bliver træt,
Jeg skal dog stedse saa min Sag igiennemdrive,
At mine Konster ey opdages skal saa læt.
Jeg er til Verden født for Verden at bedrage,
Min Pligt som ærlig Mand jeg og opfylde skal;
Jeg kimser kun ad den, som Masqven vil borttage,
Mit Navn staaer alt for fast blandt de Retskafnes Tal.
Og Manden tænker ret; thi naar man gaaer i blinde,
Og lar sig nøye med en Hyklers søde Ord,
Saa kand man intet meer ved ald sin Møye vinde,
End at man tegnes an for Ondskab, der er stor.
P. S. For at komme Fienden desto nærmere i Hælene, og at kunde
følge ham Ark efter Ark, har man foresat sig herefter ugentlig at vilde
meddeele tvende Stykker paa de sædvanlige Tider, hvilket tiener til Læse¬
rens behagelige Efterretning.
