No. 17.
Udgivet den 13 Novembr. 1744.
Spectatum admissi risum teneatis amici!
H¬
vor vanskabt gaar det ikke til,
Naar Daarlighed skal skrive?
Hvor bliver allting Skue=Spill,
Naar U-forstand skal blive
Den som vil vise Folket Vey
Til Dydens ædle Boelig,
Og give os et Contrafey
Paa dan, som er fortrolig?
Af Arket om Forstillelser
Enhver kand see og kiende,
At Autor fra Forstanden er
Og vil os kun forblende.
Han taler om Oprigtighed.
Der Selskab sammenknytter,
Og viser dermed, han ey veed
Hvor lidet samme nytter.
J mine Tanker Verden blev
En heel forvirret Dynge,
Om alle som Spectator skrev,
Og vilde Folk betynge
Med Regler, som har ingen Sted
J en fornuftig Hierne:
Men stifter Uroe og Fortred
Som haaret Himmel=Stierne.
Jeg sætter nu, Oprigtighed,
Aldeeles kun i Mode,
Og jeg skal vise, at derved
Ey fremmes Verdens Gode.
Vulpinus, som man fører an,
En Ræv er i sit Hierte,
Men om sig vilde blotte han
Hvad Angest, Nød og Smerte
Ham ikke vilde møde da
Paa alle sine Veye?
Bør jeg ham da ey raade fra
Oprigtighed at eye?
