66
Om Sandhed hørtes ef hans Mund,
Og han sig vilde røbe,
Saa blev han jo en usel Hund,
See! derfor maa han løbe
Paa Lyk ens Vey, imens han har
I Haanden andres Naade,
Og jeg ham holdte for en Nar,
Der hindrede sin Baade,
Hvis han i all Oprigtighed,
For Verden vilde sige,
At han sin Regning fandt derved,
Fra Dydens Vey at vige.
Negotine, en Handels=Mand,
Maa Banqveroute spille,
Om han ey bruger sin Forstand,
Og veed sig at forstille.
En Alen Klæde sælger han
For fiire slette Daler,
For den han i et andet Land
Kun trende selv betaler.
Han sværger i Alvorlighed,
At han kun lidet vinder,
Og at en sand Oprigtighed,
Mod Næsten ham forblinder,
At han i Veyret skuer ey
De Vahre, som han sælger;
Med Nytte den forstilte Vey
Negotius udvælger.
Men om han nu i Ærlighed,
Sin Meeniøg vilde sige,
Han vant kun saare lidt derved,
Og Prakker blev tillige.
A giver en Suppliqve ind
For Præste=Kald at søge,
Han finder Drift udi sit Sind
GUds Kirke at forøge;
Han vidner høyt med dyre Ord,
At Øyet seer alleene
Paa Kirkens Beste; om han svor
For mig ved Sanct Helene,
