68
Det er jo at forstille sig,
Og give andet Sigte,
End det, hvorfor man ruster sig,
Og vil mod andre sigte,
Tael Sandhed, Danske Sande=Mand,
Jeg troer J skal sige,
J ønskede fra vores Land
Ey Laster vilde vige.
En Clelia taer Masqve paa,
Anstiller sig Gudfrygtig,
Vil hun ey stedse ugift gaae,
Hun maa ey være flygtig.
J Eenrum bruger hun sin Mund
Til Kierlighedens Tone,
Men naar hun seer den søde Stund,
Da hun skal være Kone,
Strax Piben faaer en anden Lyd;
Hun tvinger sine Miner,
Hun viser intet Tegn til Fryd,
Og heel alvorlig triner.
Hun nægter sin Befriere
Tilladelige Sager,
Jeg synes dog at kunde see,
At Jlden hende plager.
Bergruna vil ey gifte sig,
Men leve i et Kloster,
Hun sig forstiller snildelig
For Fader og for Moster;
Hun siger hver en Beyler ney;
Men de som hende kiende,
Os give andet Contrafey;
Thi hun er ey at vende
Fra en forborgen Kierlighed
Til Peer, hun ey kand nyde,
Fordi hans Stand, som alle veed,
Kand Samlingen forbyde.
Hun handler meget viselig,
At hun sig saa forstiller,
Maaskee tilsidst hun blotter sig,
Og sig ved Masqven skiller.
Endnu jeg kunde meget meer
Om denne Sag anføre;
Hvad jeg har sagt, hvert Øye seer,
Kand ikke lidet giøre
Til at forsvare deres Sag,
Som Sande=Manden laster,
Og legge klarlig for en Dag,
At Viisdom han forkaster.
