No. 19.
Udgivet den 20 Novembr. 1744.
Se putat infelix felicem, decipiturque.
M¬
ennesker at gaae i blinde,
Og at tage qvid pro qvo,
Er ey meget rart at finde,
Om man kand Spectator troe.
Skiønt han drømmer, naar han skriver
Og forsvarer Lykkens Sag,
Mange Ting jeg vaer dog bliver,
Som han haver lagt for Dag.
Hvad jeg ønsker, er kun dette,
At han havde skrevet meer,
For Begreberne at rette,
Som man stedse falske seer.
Det ey ene er de Riige,
Som sig af Lyksalighed
Bryste, da vi dog kand sige,
At de ey af Lykke veed.
Jkke heller høres Klage
Jkkun af de Armes Mund
Over Trængsel=fulde Dage,
Skiønt de klage uden Grund.
Fleere vi endnu kand skue,
Som i Ubesindighed
Jmod Lykken spende Bue,
Just fordi de ikke veed,
