1
78
Før hun med Himmel=Raab og Skrig
Loed Hende sen indkalde,
Og sendte Bud til Jorderig,
Hvis Borgere lod falde
Mod Lykken mange haarde Ord,
Til sidst de alle mødte
Ved Træet paa den slette Jord.
Man i Basunen stødte.
Strax saae man Lykkens Gaver ned
J Hobe=Tal at falde,
endelse var strax bereed
Og
De Mennesker at kalde,
Som fik en Lykke uforskyldt,
Og saaes paa Ærens Trappe,
Ja mangt et Asen blev forgyldt,
Jført en Æres Kappe.
En Mand, der kunde ved en Plog
En god Commando føre,
Blev General. Et uselt Drog,
Der burde Trommen røre,
Man saae forvandlet til en Præst.
En Stats=Mand blev en Bunde,
En Bonde, som hin Rommersk Hest,
Blev CConsul sammelunde.
En Mand, der kunde med sin Haand,
Bestyre vel en Aare,
Man gav en høy Magister=Aand;
Ja mangen Stymer, Daare
Blev Pave, Cardinal, Prælat,
Kort: alting gik i Blinde.
Spectator siig, hvor er det fat,
Hvo kand vel Reede finde
I dette? mon vi alting kand
Af Lasters onde Kilde
Udleede? ney forgieves man
Sin Møye maatte spilde.
Saa
