Men meget kunde føres an,
Som ikke kand opløses
Jeg vil kun sige, at en Mand,
Med Skiendsel overøses,
Og styrtes fra sin Ære=Stand,
Da han sig stedse viser,
Som ædel Borger i sit Land,
Bedrageren man priiser,
Der paa sig selv kun Øye har,
Og spiller under Dække,
I Hiertet holder Folk for Nar,
Der lader sig betrække;
Han bliver stedse paa sin Sted,
Og ingen Haand ham rører,
Hvor er den Ubestandighed,
Som ham til Grunde fører?
Hvor er den Ubestandighed,
Der hielper hin paa Fode,
Da dog den samme er bereed
At fremme Landets Gode?
