34
En Mand, hvis Mave er af Folianter stor,
Bør stedse have jo det allersidste Ord.
Hvo vil sig støde, at man skielder, naar man skulde
Forsvare sig med Fynd? jeg haver lært tilfulde,
At, hvis jeg ikke selv betrædte denne Vey,
Materien til Vers jeg ofte fandt da ey.
Man kalder mig en Nar; men luur Anti-Spectator,
Han veed vel, hvad han giør, som hurtig Procurator:
Dog maa jeg sige, de som kalder mig en Nar,
Om mine Sager ey de rette Tanker har.
Jblandt Bagtalere man har en Plads mig givet;
Men jeg, saa længe som jeg finder mig i Livet,
Skal hade disses Last; vel sandt, jeg skieldet har,
Men naar min Absigt jeg vil engang giøre klar,
Saa vil jeg sige, at jeg skielder for at vise,
Hvor lidet man i sær bør deres Omgang prise,
Der, naar de intet seer, som siges kand imod,
Saa vil de deres Sag med Skields=Ord giøre god.
Hvor jeg har noget havt mod Fienden at erindre,
Som ey var skrevet ret, der har jeg skieldet mindre,
Men naar mit Øye ey har falske Tanker seet,
Saa har min Contra=Part jeg stedse kun beleet.
Vil nogen kalde det en egen Skrive=Maade,
Da er den ikke nye; thi mange har med Baade
Betrædet samme Vey, og de som dette seer,
Herefter uden Grund mig som en Nar beleer.
