Saa tænker du ey ret: dog maa jeg sige dig,
At jeg endog mod dig herefter fører Kriig.
Saa vidt jeg merker af dit andet Uge=Stykke,
Skal din Philosophie dig ikke meget trykke;
Naar Wolfen skriver saa, som du har skrevet her,
Er hans Philosophie ey nogen Bønne værd.
Lyd, Kiere Ven, mit Raad, giv dine Ark ey meere
Et philosophisk Navn, og naar du vil raillere,
Saa stræb at skiemte saa, at man af Skiemtet kand
Dog slutte, at du ey har mistet din Forstand.
En Mand, som lystig vil i sine Skrifter være,
Bør stræbe, at fornuft kand blive Skiemtens Herre,
Men den, som mangler Kraft, og dog vil lade see,
At han kand skiemte, bør man billigen belee.
Et Ord til sidst vil jeg til Efterretning give,
Vil du, at dine Ark elskværdige skal blive,
Saa giv herefter meer for Skillingen, at ey
Du Folk skal vende bort fra Skiden=Strædets Vey.
Med noget gammelt Tøy see til du ikke pranger,
Men stræb, at Læseren for Skillingen erlanger
Ey det, for mange Aar som andre haver sagt;
Thi sligt vil blive dig til største Lyde lagt.
Om Romersk Støvle, Skoe man haver hørt saa længe,
Jmidlertid du dog vil slaae paa samme Strenge,
En Tanke klinger vel, naar den endnu er nye,
Men, naar enhver Skribent paa gamle Skoe vil sye,
Saa siger jeg med hiin fortreffelige Maler:
Hør Mester, naar du om en Skoe, og Støvle taler,
Saa tier jeg; men gaaer du uden for din Skoe,
Blant Daarer, meener jeg, du billig burde boe.
Jeg siger dette, at du ikke meer skal skrive
Om de forslidte Skoe, at Dommen ey skal blive:
En Syel i Haanden paa Spectators Copiist
Er bedre end en Pen jeg slutter gandske vist.
Naar du vil holde os i gode Kiøbe=Toner,
Saa stræb herefter, at vi faae Prælectioner
Fra din Maglster=Mund, der kand beviise, at
Du paa Spectators Verk med Grund har taget fat.
Stræb ogsaa, at du ey skal et Spectakel blive,
Og selv Materie for Sande=Manden give,
Lad paa Theatrs see, at du ey spiller Nar,
Saa troer jeg og, at du ingen Fare har,
91
