Hvorved formildes strax de haardt betænkte Domme,
Og Uretfærdighed faaer Plads blandt Dyders Tal.
Sæt all Partiskhed nu, min Læsere, tilside,
See an det Gode, som af Tretter flyde kand,
Døm saa, om billighed befaler os at stride
Mod Næstens Beste, mod den Danske Sande=Mand.
Vi Kirker skue kand ved Trætter at florere,
En Dommer, Advocat at blive Herre-Mand,
Ja Fattig=Cassen sees sig ogsaa at formeere,
Mon noget bedre da, end Trætte være kand;
Du kloge Dommer, som maa sættes haardt til rette
For det, som Ære dig i Sandhed give bør,
Giør vek kun dine Snit, og keer dig ey om dette,
At en Privat Skribent dig Sandhed sige tør.
Med Land=Fiscalen hold kun stedse gode Miiner,
At du ey nogen Tid skal falde for hans Haand;
Og seer du, at en Orm ham udi Hiertet piner
Saa qvæl du Ormens Veyr ved Kraft af Gyldne Baand.
Vil dette hielpe ey, saa grib til andet Værge
Jeg veed, at Borgerne dog bære den Credit
For din Person, at de mod Sandhed gierne sværge,
At de ey vide med dig meget eller lidt.
Jeg haver læst engang en meget daarlig Grille,
En underlig Project, som en var falden paa,
Der vilde Dommeren ved beste Stykker skille,
Og, om jeg mindes ret, var dette Forslag saa:
Man prøver en Jurist ved Spørsmaal, for at vide,
Om han blandt Dommere i Landet tiene kand:
Det duer intet; thi man kand derpaa ey lide;
Jeg veed en anden Vey, at prøve hans Forstand:
Naar han sig mælder, for en Dommers Stoel at klæde,
Ved Guldet allerbest hans Hierte prøves kand:
Thi smitter det hans Haand, han bør paa Dommer=Sæde
Ey sættes; thi han er da ingen ærlig Mand.
