101
No. 26.
Udgivet den 11 Decembr. 1744.
Fortunam metire tuam, miser haud potes
esse:
Esses, si fieret nullus in orbe miser.
J¬
eg mig undrer Hr. Spectator,
At J ey af Procurator
Stevnet blev til Verne=Ting,
da J spendte Eders Bue
Og fordristede at true
Ordenen med Morder=Sting.
Skulde jeg, som J vel skrive,
Haarde Domme dennem give,
Som sig stedse pryde med
Bare Procurator=Dyder
Og hvis Læber stedse flyder
Med oprigtig Kierlighed?
Hvormed skulde de vel viise,
At de høylig Freden priise
Uden et sagtmodigt Sind?
See om nogen har sig røret,
Da det Stykke kom for Øret,
Hvor J kløde deres Skind;
Hvor J Procurator-Sagen,
Lagde tydelig for Dagen,
Skiønt ey saa omstændelig,
Ney de meget kand fordøye,
Og det Arbeyd, Fliid og Møye
Som man vilde giøre sig,
For at hindre deres Rænker
Bliver uden Frugt jeg tænker;
Thi de med Kaalsindighed,
Hører alle slette Domme,
Stikke meget udi Lomme,
Naar de forud ikkun veed,
