104
Muuligt, han sig da betænker,
Før sin Velfærdt han bortskienker
For at gaae i Armods Baand.
Muuligt, han sin Lyst forandrer
Og til Tings ey meere vandrer,
Naar han sin Forsvarer seer
Penge af sin Fiende tage,
Og sin Principal bedrage,
Hvilket alt for ofte skeer.
Vilde Tiden mig tillade,
Og jeg havde fleere Blade,
Kunde jeg end vise meer
Godt af denne onde Kilde;
Nødig jeg derfore vilde,
At man denne Sect beleer.
