106
Men naar din usle Pen her handler tvert imod
Hvor kand du vente da at Dommen bliver god?
Du siger, at jeg har af en forrykket Hierne
Paa Pegaso mig sadt, jeg taaler dette gierne,
Thi posito, jeg er forvildet i mit Sind,
Med større Frihed jeg da kradse kand dit Skind.
Trods du kand nægte, hvad jeg om dig haver skrevet
J Arket, som dig har til din Suppliqve drevet
En Mand, der lidet har af Menneske=Forstand,
End ey den mindste Punct med Grund modsige kand.
Ver kun forsikret, at den eneste du bliver,
Der af Philosophie dig Navn og Titel giver,
Med mindre dette Navn kand bæres af en Mand
Der som et Menneske har mindste Gran Forstand.
Hin Tydske Jacob Bohm har bedre raisoneret,
Og ved sin Syel og Skoe ret kiønt philosopheret,
Det klogeste som jeg hos dig kand blive vaer,
Kand siges af enhver, der mindste Hierne har.
Forskiællen meener jeg allene den at blive,
At efter et Bestik jeg finder dig at skrive,
Og igientage tidt een og den samme Ting
Da andres Hierne giør ey slige Gante=Spring.
Du røbet har din Smag, den har sig meget ilde,
Thi den, som kalde det et lystigt Jndfald vilde,
Der siger, at en Degn er fød af Gradual,
Beviser noksom, at han selv er bleven gal.
Du meener at jeg skal din svage Pen ey røre,
Naar Tiden maatte mig af Pegaso nedføre;
Du irrer; Thi en Sag, der stedse daarlig er,
Er stedse, meener jeg, en haard Critiqve værd.
Jeg kunde lægge frem for Verden dine Tanker,
Og vise, at hvor tidt du end din Pande banker,
Saa bliver din Fornuft dog bedre ey der ved,
Men at du har fortient i Daare=Huus et Sted.
Men
