114
Omstændigheder bør vi stedse jo betragte,
Og naar en klog Regent for nyttigt det kand agte,
At han med sine Folk mod Fiendens Vaaben gaaer,
Og som en General i Spidsen for dem staaer.
Naar han sig ikke trygt paa andre kand forlade,
Og i sit Cabinet ey hindre kand den Skade,
Som en Forræder kand tilføre hans Armee,
Saa bør han sin Person i Marken lade see.
Det ikke lidet kand Soldatens Hierte røre,
Naar han sin Konge kand med sin Commando høre;
Han sigte skal med en fordobblet Tapperhed,
Naar han sin Konge selv til Feldten seer bereed.
Bliv ved, Spectator, saa ey noget Svar at give
Paa Eders Spørsmaal, at vor Philosoph kand skrive,
Han skriver bedre end hin kloge Mazarin,
J mindste bedre end een to Aars Skriver=Dreng.
Men kiere Mester siig, hvorledes kand det komme,
At du dig viser haard i dine Blade=Domme,
Spectator giver du paa Løgners Liste Sted
Hvorledes meener du, han er tilfreds dermed?
Vel sandt du skiælder ham ey i saa grove Toner,
Men Skiælds=Ord, Skiælds=Ord er, endskiønt Expressioner,
Som bruges, blive sat i fiin og naadig Stiil,
For ey at røbe strax en giftig Morder=Piil.
Mod Sandhed og med Løgn, det bliver vel det samme,
Er du Philosophus, du burde dig vel skamme,
Og ey beskylde den for Løgn der taler ret,
Du viser dermed, at Gemyttet er kun slet.
Du siger, at du ey i Hovedet kand føre
At Drukkenbolte kand til Viinens Afgang giøre,
Du taler, meener jeg, i dette som en Nar,
Der ikke mindste Gran af rigtig Hierne har.
Jeg sætter, Drukkenskab blev drevet udaf Landet,
Mon Farten skulde da saaledes over Vandet
Gaae for sig? aldrig; tag du Dranker=Hoben bort,
Og troe mig, Tapperen vil komme da til kort.
Du
