116
Af dette Element naar han philosopherer,
Hvad Under da om han vor Møye kun formeerer?
Og svinger sig saa høyt, at vi ham ey forstaae,
Med mindre vi paa hans Collegio vil gaae.
Jeg vilde gierne dig to Skilling meere give,
Om mod vor Moders Maal du vilde naadig blive,
Skal længe du din Pen saa føre, frygter man,
At man for Pludervolsk ey Dansken skille kand.
Jeg finder i dit Ark de fleeste dine Grunde
Af den Beskaffenhed, at jeg kand ingenlunde
Fordrage, hvad du har til dine Brødre sagt,
Og dem paa Hierterne, som Leve=Regler lagt.
Sær fatter ikke jeg hvorledes du beskriver
En Fraadser, dit Begreb imod sig selv jo bliver
En Mand, som ikke sig ved Mad uslikket giør,
Jeg undrer høyt, at du en Fraadser kalde tør.
Er Ordet ey fortrykt, (som du maaskee vil svare)
Fra Fraadsers Caracteer jeg kand dig ikke spare,
Stræb derfor anden gang, at rette Skriftet saa,
At du ey rød og bleg for Læseren skal staae.
