117
No. 30.
udgivet den 24 Decembr. 1744
Qvi caret argento, frustra utitur argumento,
Qvi dare scit, non qvi dicere, Rhetor erit.
N¬
yelig gik jeg den paa Klinge
Som ved philosophisk Skrift
Vil sig høyt i Veyret svinge,
Efter en høymodig Drift;
Nyelig var jeg Procurator
For den Danske Sande=Mand,
Og forsvarede Spectator;
Længere jeg ikke kand
Defensive nu agere,
Men paa andet Skaft jeg maa
Vende Munden, protestere,
Hurtig løs paa Fienden gaae.
Vigtig Sagen jeg bekiender,
Som Spectator skriver om;
Seer vi den i alle Ender,
Maa vi fælde saadan Dom:
Manden har i Dyd at lære
Overtrædet Viisdoms Skridt,
Alt for hellig han vil være,
Hvilket gavner ikkun lidt.
Som en Feyl han det antegner,
Der af ingen lastes bør,
Og jeg selv blandt Dyder regner,
Thi jeg ikke andet tør,
Sine Penge ud at sende,
For at tiene eget Land,
Meener jeg, enhver maa kiende
Priseligt, der har Forstand.
Hvad
