Da dog Elendigheds Complot,
Og Armods store Skare,
I Verden giør nu all Ting got
Og udstaaer megen Fare,
For at erhverve dem et Navn
Og ævigt Ære=Minde
Som Verden ey til mindste Gavn,
At være vi skal finde.
Lad os hver Stand igiennemgaae;
Og vil vi nøye agte
Paa alle Ting, som møde maa,
Vi klarlig skal betragte,
At de, som tiene Verden meest,
Er allermindst de Riige,
Hver anden af dem er et Best,
Jeg dristig her tør sige.
De leve ikkun at de kand
Den Fattige udsue,
De skiøtter ey, at nogen Mand
Med Helvede dem true;
De meener at det saa skal gaae
J anden Verdens Rige,
At all Ting skal tilreede staae,
Naar de allene sige:
Saa og saa meget give vi,
For Salighed at nyde,
Ney! ney! J rige Kiøbmænd, J
Forgiæves Eder fryde,
Om hisset J vil kiøbe Jer
De høye Himmel=Steder,
Sligt lader sig vel giøre her,
Hvor Herlighed og Sæder
Kand faaes for en civile Priis
Af, dem, som Guldet eye
Hvorved de paa Magnetisk Viis
Kand Folkes Hierter dreye.
Met
