No. 35.
Udgivet den 15. Januar. 1745.
Cum Ratione insanis.
S¬
uk! raaber alle Mand, hvem skulde jeg vel bide?
Lad Hunden udi et forraadnet Aadsel slide
Suk! raaber de endnu, nu, Kiere, siig da hvem?
Tænk ikke, at jeg er af Jæger=Hob en Lem.
Such, such, en Philosoph med Hiorte=Takked Hoved;
O Stakkel, er det dig, som har saa dristig voved,
Paa danske Skue=Plads at giøre Hiorte=Spring,
Og med Philosophie at kiøre udi ring.
Nu du kom ret tilpas i dine sidste Blade
Med det Hebraiske Such; hver Schuster=Dreng paa Gade
Der Fingre giorde før til Vegter=Pibe, sees
Nu sig at raabe paa din Suche=Sladder hees;
Du sukker Suk i Suk, naar du maa dette læse,
Jeg veed, at mit Papiir en Brand er i din Næse,
Men selv du Skylden maa dig ene egne til,
Som den der endelig prostitueres vil;
Jeg vidner, at jeg ey saa Pennen skulde føre,
Jeg skulde aldrig saa ved dine Blade røre,
Hvis du mig ikke selv gav Sværdet udi Haand,
Hvis du ey knyttede dit eget Hænge=Baand.
Hvis paa Fornuftens Vey du vilde stadig blive,
Hvis som et Menneske du vilde for os skrive,
Hvis søde Moders Maal du vilde skaane dog,
Hvis du ey viiste dig som usel Skole=Pog,
Hvis du ey rørte ved en Basel=Seng og Patte,
Hvis med Spectator du dig vilde ey befatte,
Hvis ey paa Maale=Viis du Sagen satte frem,
Hvis dine Tanker var af bedre Fynd og Klem
Saa
