No. 38.
Udgivet den 29 Januar. 1745.
Tanti peenitere non emo.
U¬
di mine sidste Blade
Var mit Hierte heel beklemt,
Egen Pen jeg maatte hade
Thi den havde reent forglemt
Alle Mandens Caracterer,
Som jeg skrevet har imod,
Dog, da jeg Pardon begierer,
Haaber jeg han bliver god,
Lykkelig jeg maa mig prise,
At jeg ikke stevnet blev
For jeg saa imod den Viise
Og hans Adjutanter skrev.
Nu har Slaget da en Ende
Jeg er bleven Overmand,
Mig til gamle Fiende vende
Jeg nu desto bedre kand.
Jeg vil ikke Tiiden spilde
Paa det Skolemester=Brev,
Som en anden meget ilde
Mod Spectators Blade skrev.
Enten maa han Slave være
Af det smukke Jomfru Kiøn,
Og for Piger procedere
For en billig Skriver=Løn,
Eller og han har en Kone,
Der vil ene være Mand,
Hvis befalings Torden Tone,
Han ey imodsige kand.
Ney jeg Kiønnet ikke laster,
Dog skal ingen sige, at
Jeg mig Fare underkaster,
For at faae en roelig Nat
Omendskiønt jeg Jens kand hede,
Pigers Jens jeg bliver ey,
