156
Som Sye=Naals Patriot jeg stedse bør mig viise,
Og følgelig min Konst jeg bør i dette prise,
At jeg ved Naal og Sax kand giøre slige Snit,
Der kand befordre min retfærdige Profit.
See! slige Unger kand Philosophien føde,
Hvi undrer J da, at en Vind skal eder møde,
Der Skibet standser i sin allerbeste Fart,
Og giør det i en Hast fra Seyl og Redskab bart.
Papiret giver mig ey Lov at skrive meere,
Og mange findes ey, der vil af mig begiere,
At jeg mod Eders Ark skal skierpe meer min Pen,
Thi selv J haver viist, at J er ingens Ven.
J ønsker, at enhver i deres Last maa blive,
Maaskee fordi J kand faae Leylighed at skrive,
Sligt Ønske, meener jeg, interesseret er,
Og stinker ilde, naar vi vil det komme nær.
Ney, kunde ønsker meer end blotte Munds=Veyr blive,
Jeg vel paa anden Fod et Ønske skulde skrive,
Men see, naar jeg beseer mit søde Føde=Land,
Det har da Mængde af hvad got, som ønskes kand.
Gudfrygtighed og Dyd i alle Hierne tindrer,
Man finder ingen, som de Godes Lykke hindrer,
Vor heele Landes Stand er uforlignelig,
Trods hver, som tør mod den med andet yttre sig.
Vi Lydighed kand see mod alle Landets Love,
Og ingen Borger sees i sine Pligter sove
Hvad skal jeg ønske da, naar jeg tilfulde veed,
At Landet eyer alt af sand Lyksalighed?
Vel kunde jeg mig selv et bedre Aar tilbede
Men, naar betænkes, at det maatte til mig heede;
Du Stymper, bliv du i dit gamle Clement
Jeg best da bliver med den gamle Taushed tient.
