No. 40.
Udgivet den 12 Febr. 1745.
Simul ac venas inflavit tetra libido,
Huc juvenes, pudor est, descendunt, ac
alienas
Qværunt uxores.
Horat.
D¬
et er kun slette Tegn, med Aarets første Dage,
Naar Raserier skal Spectators Hierne plage,
De Blade, som vi faae ved Aarets første Tiid
Giør Læseren kun mod Skribenten lidet bliid.
Det synes ligesom Spectator har forbandet
All sund Fornuftes Brug, all Kierlighed til Landet,
Hans Ønske var forvendt; Thi blev hans Caracteer:
Den Mand sin Næste ey med Kiærlighed anseer.
Naar jeg for Øyet faaer det heel forrykte Stykke,
Hvor han bejamrer, at han havde ingen Lykke
Til den Betragtning, som han vilde stillet frem,
Hvis den ey lykkelig var bleven viset hiem;
Saa kand jeg andet ey, end giøre mig den Tanke,
At han maa slide stærkt, og stedse Hiernen banke,
Ey for at skrive det, som finde kand Behag,
Men for at legge sin Vankundighed for Dag.
Ney nu! en Sande=Mand sig understaaer at skrive,
At hvis Religion paa Døren man vil drive
Saa giorde man en Sag, som mange ønske sig;
Men, kiere Ven, hvor har du her forløbet dig:
Er Landet ikke fyldt med lutter ædle Siæle,
Der heel andægtige kand stedse sees at knæle,
Og mon vi ikke os forsynde, naar vi vil
Beskylde dem, som de der drive Abe=Spill
