164
No. 41.
Udgivet den 19 Febr. 1745.
Virg
Arma virumqve Cano.
J¬
eg siunger om en Mand, en Kiæmpe udi Norden,
En mageløs Poltron, et Vunderverk paa Jorden,
Et Corpus Juris og en styrke =prydet Helt,
En Philosoph, Pedant der grosse von der Welt;
Stat Pegasus nu bi, du veed hvor om det gielder,
Stræk alle fire ud, lad see du ikke helder
Med Hovedet, men hold dig nu i Feldten brav,
At Fienden styrtes kand i den beredte Grav.
Velkommen store Geist, du store Alexander,
Paa begge sider kand nu ventes brudne Pander,
Du i Avisen har udstedt dit Manifest,
See til det bliver ey din egen Skam og Pest.
Naar du dig tager paa en Daare at forsvare,
Fra Daare=Titel jeg umuelig dig kand spare,
Naar under Armene du tager en Pedant
Du selvdig viser en; mon det er ikke sandt?
Men, Kiære, sig engang, hvad kand dig Frihed give
J lærde Tidender dit Narrerie at skrive?
Skeer det af Mangel paa en sund Materie
At saadant Tøy skal staae nu i Aviserne?
For nogle Aar, da den som havde Been i Næse
Skrev lærde Tidender, saa kunde man dem læse
Med Sinds Fornøyelse; men naar Pedanterie
Skal fylde Siderne, hvad Sundt er der da i?
Men mueligt du dit Navn i Norden vil udbrede,
At, naar du sover hen, det da om dig kand heede:
Alt hvad om denne Mand enhver at sige har,
Er at han gjorde sig for Verden til en Nar;
