164
Du kand dig ærgre naar du finde kand en Glose
(For Rimets Skyld jeg vil kun nævne her en Hose)
Der ey er skreven ret, og selv da skriver saa,
At for at lære Dansk i Skole du bør gaae;
Du har vel ikke seet Societætets Domme,
Der billig straffer dem, som vil med Fransken komme,
Naar Landets eget Sprog saa fattigt ikke er,
At man med andet skal opfylde Linier.
Dog jeg for dette ey vil sætte dig til rette,
Jeg siger kun, at jeg kand forud see og giette,
At snart af Krigen du vil kiedes og gaae hiem,
Helst, naar du mister først en efter anden Lem.
Din Forbunds Broder skal vel ey Figurer giøre,
Og naar herefter du af andre faaer at høre,
At lærde Tidender, som intet kastes bort,
Du kommer haaber jeg i Regningen tilkort.
Vel vil du svare ey, naar Kuglerne dig flyve
Om Ørnene, og at du ey skal sees at lyve
Saa troer jeg og, at du holder Munden til,
Men tænker du, at du dermed udrette vil,
At jeg Medlidenhed imod dig skulde viise,
Som den hvis Lærdom man ey nok har kundet priise
Saa irrer du; Thi jeg ey viger en Poltron,
Og ey ved en Avis jeg bliver til Cujon.
Lav Skindet derfor til; kom med Retorsioner,
Jeg komme skal igien med hundrede Canoner,
Er du Grammatica, saa har jeg Prosodie,
Jeg viger ey et Fied for dig i Penne=Krig.
