167
Du er den eneste i heele Danske Rige
Som om det tørre Tøy tør offentligen sige,
At det med billighed er all Æstime værd
Du viser dermed; at din Smag ey rigtig er;
Thi du, jeg meener, gaaer kun efter bare Sandser,
Og ligesom din Pen i fuld Galoupe Dan dser,
Saa legges Prøver af, at Pape=Buuret er
Det Sted, som du i fær for andre Folk er værd;
Vel er for alle du din Lærere forbunden,
Men Haanden heller du maa legge plat paa Munden,
End giøre meere hans Hevngierrighed bekiendt,
Hvormed den gode Mand er saare lidet tient.
Bild dig kun aldrig ind, jeg noget havde skrevet
Mod hans pectator-Blad, og Skiemt med samme drevet,
Hvis ikke snart enhver, der kunde læse Prent,
Beloe hver Stykke, som til Læseren blev sendt.
Du meener at jeg har udi mit Hierte pralet,
Af Seyer over ham; men du dig har fortalet,
Han sagde ey farvel, for jeg imod ham skrev
Men for et Menneske til Slutningen han blev.
Han kiendte sig tilsidst og holdt saa op at skrive,
Men nu da du igien skal hans Defendens blive,
Du ham omdannet har og i Avisen viist
At han sin Skabning har igien paa ny forliist.
Det kand vel ikke just oprøre dig til Galde,
Om Folk her efter dig en lærd Aviis vil kalde.
J Sandhed saadant Navn fortiener ey enhver
Men du, som Hoved=Mand nu i Avisen er.
A¬
