168
No. 43.
Udgivet den 5 Mart. 1745.
Qvod laceras, insulse! meam mihi gaudeo
famam;
Laus illaudatis est placuisse minus.
E¬
t Ordsprog siger os, at vi skal Sandhed have
Af Hierneløse Folk, og Bacchi Drue=Slave,
Jeg paa min Fiende ey det sidste tyder hen,
Men vel det første; thi, saa lærer mig hans Pen.
Den Mand, hvis Blade han for Verden vil forsvare,
Han saa forsvarer, at han hannem ey vil spare,
Men i Avisen ham som Stymper fører an
Saaledes Sandhed sig ey længe dølge kand (a)
Den Arme Philosoph maa Mellem=Penge være,
Og hans Philosophie bør billig Titel bære
Af Æblet, som til Krig Andledning givet har
Og mig paa Halsen ført en stridbar Vers=Husar,
Der hierteligen bør sin Lære=Mester takke,
At han i sine Ark saa klogt har vildet snakke:
Thi hans Discipel er ved dette bleven seet
Udi Avisen, som en priselig Poet.
Jeg vil, som Fienden, ey ved bare Skields=Ord blive,
Men til mit Forsvar jeg en Linie maa skrive,
Da man mig uden Grund for det beskylde vil,
Som udi mine Vers har aldrig været til.
Man sigter mig som den, der ilde talet haver
Om Wolfens Lærdom og hans ypperlige Gaver
Men her Poeten løy saa stærk, som Pegasus
Kand rende med en kaad og ung Poetisk Rus.
(a) Anden Coneluson kand jeg ikke giøre i Andledning af den lærde A¬
viises Udsigende pag. 114 lin. 4.
