Med bare Skields=Ord du din Mester vil forsvare,
Der løb af Pladsen bort, som en frygtagtig Hare,
Og som du hidindtil i Skoven raabet har,
Saa har jeg hidindtil dig ogsaa givet Svar.
Jeg et fornuftigt Ord i dine Vers ey finder,
Jeg taaler gierne at du denne Seyer vinder,
Naar Krigen holder op saa bliver Slutningen:
Avisen vandt til sidst ved ubehøvlet Pen;
Anti-Spectator lod sig af Avisen fælde,
Thi han ey havde lærdt saa godt, som den at skielde,
Alt hvad man sige kand om saadan lærd Aviis,
Er at den dog beholdt i Skielde=Konsten Priis.
Saa Skielde=Konsten nu og Skialdre=Konsten bliver
To Ord, der sige et, naar man herefter skriver,
At udi dette Aar man Skialdre=Konsten saae
Blomster, maa man det om Skielde=Konst forstaae;
Vil Efterkommerne til dette Aarsag have,
Saa maa man sige dem, at Verden kom af Lave,
Da Philosophen blev in prosa til en Giek
Og hans Discipel gav paa Vers sit Gaase=Kiek.
Den sidste tog sig for den første at forsvare,
Anti-Spectator, som for begge stod i Fare,
Blev nødt at fegte med de samme Vaaben, som
Hans Fiende brugte, da han ham paa Livet kom.
Men at jeg skal igien til vor Avise komme,
Saa maa jeg prise de fortreffelige Domme,
Som jeg betragte kand at fældes over den
Der har som Mester giort Forsvareren til Svend.
At han vil sige at han aldrig skrev for Penge,
Er noget, som jeg veed og haver troet saa længe,
Ney pure Kierlighed til Landet Manden drev,
At han til Sprogets Ziir for sine Brødre skrev;
Saa jeg om denne Sag vil ikke disputere;
Men hvad mig støder er den store Caractere,
Som Philosophens Verk Avisen give tør,
Og for Poetisk Roes vi billig agte bør?
