171
Hvor kand du Hr. Aviis, paa slige Tanker falde,
Hvor kand du Sinderigt et saadant Arbeyd kalde?
Hvad kand dig give Ret, forstaaeligt og net
At du vil kalde det, som uselt er og slet?
Om Pater Bouhors nu af Graven kunde kige
Han vilde uden Tvivl saaledes til dig sige:
Paa sinderige Ting, som du dig ey forstaaer,
Saa er det bedre, at du dig paa Munden slaaer,
End at du Lapperie og Philosophisk Grille,
Som sinderigt og net vil nogen forestille
Med det, som sinderigt skal skrives, kand man ey
Gaae frem paa nogen streng og Mathematisk Vey.
For Canik=Strædet jeg vel aldrig procurerer,
At Skiden=Strædet dig saaledes alarmerer,
Jeg undrer ikke, thi en Soe er best bekiendt
J skiden Søle som sit rette Element.
Hvad om Marcholfus du fornøyer dig at skrive,
Kand gandske tydelig paa dig hentydet blive,
Men slet Marcholfus ud dit eget Navn sæt ind
Saa staaer du der en kiøn med egen Krop og Skind.
Hvis om Marcholfo du, ey noget havde skrevet,
Saa havde uden Tvivl min Mening denne blevet,
At Bladene hvor jeg din Riimen bliver vaer,
Af lærde Tidender med Uret Titel har.
Men nu jeg tænke maa, at du saa lærdt vil skrive,
Paa det Avisen man af lærdt kand Titel give,
Ved saadan Lærdom du dig Veyen bane maa,
Man kand med første dig til Finke=Ridder slaae.
