No. 44.
Udgivet den 19 Mart. 1745.
Stultitiam non tu landasti solus, amice,
Te landant multi Stultitiamqve tuam.
N¬
u tænkte du, min Her Avis,
Jeg skulde Afskeed tage,
Og lade dig beholde Priis,
Som den der kunde jage,
Bort Philosophens Vederpart
Ved dine Skialdre=Kræfter
Men seer du ikke nu hvor snart
Mit Blad kand følge efter.
Du giør dig vreed, fordi ey den,
Som du prostituerer,
Af Høfligheden er en Ven
Og da du protesterer
Jmod den Complimente, som
Jeg ydmygst givet haver,
Saa bliver dette nu min Dom:
J ere begge Slaver
Af taabelig Hævngierrighed,
Af dumme Børne=Griller,
Og udi dette ikke veed,
At Eder selv J driller.
Poeten tænker det er godt
Her skal jeg Karlen fælde;
Med Mester=Grad han driver Spot,
Naar jeg et Ord vil mælde
Om dette, meener jeg, at han
Sin Pibe holder inde,
Og at hans Uge=Blade kand
Ey længe bifald finde.
