174
Men det er ilde, kiære Søn,
Saa tilig at begynde,
For at erhverve Løgnens Løn
Mod Sandheds Bud at synde;
Magister=Graden blive bør
Hvad den har stedse været,
Mod den jeg aldrig skrive tør,
Thi længe den er æret.
Og siig engang, du Sandheds Ven,
Hvad dig kand have drevet.
Til at beskylde mig som den,
Der noget haver skrevet
Mod Skolemesters Ære=Navn,
Jeg kalder hannem Mester
Udi et Laug i Kiøbenhavn,
Og mine Tanker fæster
Paa det, som han om gamle Skoe
Som Philosoph har sladdret,
Du haver en Skoemager Troe,
Derfor du haver pladdret
Saa længe nu Magister=Grad,
For mine Vers at sværte,
Ved den Concept du blev saa glad
Som om et Stykke Tærte
Du havde faaet af din Mama,
For Flittighed at viise,
At Skole=Mester for Papa
Din Lærdom kunde prise.
Beklikket kalder du min Smag,
Men hvad skal dette være?
Hør, din og Skole=Mesters Sag
Maa Navn af Feber bære;
Thi, om du skrev i tive Aar,
Og vilde ham forsvare,
Han bliver dog et stakkels Faar,
Og philosophisk Hare.
