180
Var Tanken denne, jeg og andre Landets Egne
Af Hiertet ønske, at han meere vilde tegne
Til Landets Prydelse mod fremmed Klaffer=Tand,
Der siger, at man ey i Danmark har Forstand.
Forlad mig derfor, om jeg forhen haver skrevet,
At Egen=Nytte ham til Verket haver drevet,
Forlad mig beder jeg Ærværdige Mama,
Du, som mig kalder den Ærværdige Papa.
At du ved dette Navn har noget udi mente,
Af Stilen, der er stor, jeg sikkerlig maa vente,
Men hvad du meener, jeg saa let begriber ey,
Helst da du vandrer frem paa en forblummet Vey.
Og hvad du meener kand mig lige meget være,
Om jeg om Ordene Forklaring vil begiere,
Du da vil svare: Som jeg selv en Pape er,
Saa skedte det at jeg paa Pape raabte her.
Nu bliv da i dit Buur, lad Munden hurtig løbe,
Alt hvad du taler er, som Smek af Kudske=Svøbe,
Da du fik Friehed at opfylde en Aviis,
Avisen tabte da en stor Deel af sin Priis.
Med første skriver man i fremmede Journaler:
J Danmark Vunder skeer: en Papegoye taler
Paa Kiim i lærd Aviis til Philosophers Gavn,
Nu kand af curieux Aviisen bære Navn.
Men tager ikke feyl, J lærde Journalister,
Af Papegoye snart Poeten Titel mister,
Et Bogstav tages bort, et andet legges til,
Naar vi den rette Fugl os forestille vil.
