som er vederfared ham selv, som den der ey lidet er forsøgt
i Verdens Tummel og til een Tiid har været en Bold for
Lykken, jeg derimod vil stræbe, som Philosophus, at grun¬
de mine Tanker paa Menniskets Væsen og Natur, og føl¬
gelig ey forestille noget, som er imod Erfarenhed; Dette har
vi tilfælles med hverandre at være Lykkens Bold, dog med
den Forskiæl at han efter hans egne Ord har vaaren den
jeg derimod er den endnu, og sant at sige: har den Tanke
at blive den, saa længe jeg lever. Thi at være Lykkens Bold
meener jeg er at være en Ting som dependere af Lykken; Lyk¬
ken dependerer af Guds Forsiun, følgelig at være Lykkens
Bold er at dependere af Guds Forsiun, og hvo vilde ey depen¬
dere af Guds Forsiun, som har optimumd: det Beste til
Øyemeed, og een efter den allerfuldkomneste Viisdom ind¬
retted Kiærlighed som bevægende Aarsag til at naae sit Øye,
med; Dets uden har jeg den Tanke at alle Ting endog alle
de, som vil dependere af deres egen enten til deels virkelige el¬
ler til deels taabelige Forstands Indretninger (skiønt imod
deres Vidende og Villie) dependere af Lykken, og følgelig
af Guds Forsiun, saa at de alle ere en Bold for Lykken.
Jeg tænker derfor at det er bedre at dependere af Lykken
fornuftig om med Glæde i og over Guds Forsiuns Direction,
end at dependere af sine egne forstandig indrettede Giernin¬
ger, hvis Udfald (enten man vil eller ey dependerer dog
gandske og aldeeles af Lykken og følgelig af Guds Forsiun.
Jeg slutter rimelig, at mit Arbeide vil opvække een
Slags Begiærlighed efter at vide hvem jeg er, og derfor
vil for nogenledes at mætte den Begierlighed meddeele føl¬
gende:
Jeg er i Henseende til Fødselen det samme, som Spe¬
ctator. Af Profession er jeg saadan en Studiosus Philoso¬
