phiæ, at jeg troer alle Guds aabenbarede Sandheder. Min
Complexion er ey saa ubegribelig som Spectators; Thi toe
stridige Gierninger, kand jeg ey giøre paa eengang efterdi det
er umueligt; Men at den ene kand følge paa den anden
hos mig, som den allerufuldkomneste, negter jeg ikke. Jeg
er altid fornøyet med mine Omstændigheder enten de ere
virkelig Gode eller de synes Onde; Aarsagen er, at jeg an¬
seer mig som Menniske for det jeg er nemlig en Undersaat
i Guds Staat, og GUd for det han er, nemlig den aller¬
viiseste, allerkiærligste, og allmægtigste Monarch, som at
Kierlighed til sine Undersaatter vil, formedelst sin Aldmagt
kand, og efter sin allerfuldkomneste Viisdom virkelig uddee¬
ler saa mange gode Ting, som han uden det aldmindelige
Bestes skade kand, og andre gode Ting begiærer jeg ikke; Men
derfor overlader jeg mig til ham, han giøre med mig hvad
han kiender best at være; Dog glemmer jeg ey med Viden¬
de og Villie at giøre saa meget jeg kand, af det jeg som Un¬
dersaat i denne Staat bør giøre. Dersom jeg vilde sige, at
slette Omstændigheder rørde mig intet, da talede jeg uri¬
melig, men naar jeg siger at slette Omstændigheder formaa
ey at omstøde eller til intet giøre min Fornøyelse da taler jeg
Sandhed. Jeg anseer Fattigdom og Rigdom, Foragt
og Ære ey med Foragtelige. (Thi det var at foragte min Mo¬
narchs Villie og Regiering) men med fornøyelige Øyen.
Denne Forandring er der i denne Sag imellem mig og Spe¬
ctator, at han anseer denne Gelassenhed eller Hengivelse,
som en Virkning af Phlegmas, de tykke Vedsker i Legemet,
jeg derimod anseer denne som en Virkning af de Sandhe¬
der mig ere givne ved Naturens eller Fornuftens Lys. Jeg
holder ligesom Spectator ingen Menniske for Gud, dog bøyer
jeg mig for alle in Publico Værdig giordte, fornemmelig for
dem, som ere Dydige, for at viise, at jeg vil ære den, som
