20
lig Tings Definition. Thi denne kand ey passe paa andre Landets Børn, end dem,
som haver mange Penge, og følgelig bleve rige allene ægte Patrioter, og de Fattige
Retsindige fik ey det kostelige Navn, hvilket er imod billighed. Men maaskee Specta¬
tor sælger ikke disse Tanker samlede for en Definition, men vil allene med dem give nogle
af en retskaffen Patriots dydige Beskaffenheder, eller Qvaliteter tilkiende.
At en retskaffen Patriot ikke elsker eller bør elske sit Fæderne=Land,
for de særdeeles Fordeele han kand have i samme for sin egen Person,
kand jeg som Philosophus ey bifalde. Jeg tænker i Kierlighed. Thi det er stridigt
mod Naturens Lov at blive Lem i een almindelig Staat, for at crepere som ægte
Patriot, og jeg har den Tanke, at det fornemmeste Motivum eller bevægende Raison,
hvorfor et hvert Menniske bør giøre sig til Borgere i en Staat, er at kunde beviise
sine Skyldigheder mod Gud, sig selv, og sin Næste, u-behindret af onde Mennisker
i Staaten, og aabenbare Fiender uden for Staaten, og at kunde nyde dette, kalder
jeg at nyde Fordeele i et Land for sin egen Person; og det Land, i hvilket man paa
beste Maade kand kun nyde dette, har de Gamle kaldet Fæderne=Landet i dette Ordsprog,
Patria est ubicunqve est bene om det Land i hvilket man lider vel, er Fæderne=Landet.
For det siette, fremstiller Spectator Euclio. Een Mand som op¬
lægger en Capital efter en anden; en Mand som tilkiøber sig et Jorde¬
Gods efter et andet. Een Mand som er en Slave af Gierrighed.
Dette første giør ham ey til en uægte Patriot. Thi Rigdom, som Rigdom ud¬
jager ey Redelighed af Hiertet. Men skeer det, at en Rig bliver en ureedelig Pa¬
triot, da skeer det for han endnu har en skiden Siæl, og derfor omgaaes sig selv som
Bunden af sin Penge Kiste. Thi Penge som præget Metall, formaaer ikke at bevæ¬
ge et Menniskes fri Villie, men de urimelige Forestillinger som Mennisket selv giør sig
hos Penges Beskuelse, ere de som bevæge til Gierrighed, og denne Lastes indbildte Sød¬
hed til andre i Jndbildningen behagelige Udyder. Det er vel i Anledning af disse, at
Euclio er bleven en Slave af Gierrighed, og følgelig af Penge; men tænk hvor urimeligt.
de Døde regiere her over de Levende. En fornuftig Siæl løber gal, efter Livløse Tings¬
indbildte Anviisning; lader sig fylde med Jord, da den er skabt til at blive fuld af
Himmel; Tillader Penge at bøe i sig, da den efter sit Væsen er bleven en Bolig
for Gud, Sandhed og Dyden.
Denne siger sig i lykkelige Tiider, at vilde være med Liv og Mid¬
ler færdig til Fæderne=Landets Tieniste, naar Nøden paakom.
Disse ere smukke Dyd tilkiendegivende Ord, for hvilke Euclio ey bør lastes.
uden det var Sandhed i Almindelighed, at alle Dyd enkiendegivende Ord bør lastes,
og det bliver aldrig Sandhed. Men er der noget som synes at bør lastes hos disse
Ord, da er det: at Euclio synes at bruge disse uden fornuftig Raison.
Denne naar Nøden paakommer, er i sit Hierte=Lav mod Fæ¬
dern=Landet sindet tvert imod sine Ord, siger Spectator vitløftig det
nestfølgende i hans Ark.
Det var slemt, thi just dette og intet andet giør ham til en ureedelig Mand,
og en mægte Patriot. Thi i det hans Gierninger ere u overeensstemmende med hans
