23
leedes omgaaes med sig selv og andre, at han, og de kand forfremmes
i Sandhed og Dyd, at deres Legemer vedligeholdes i bestandig Helbred,
for ey at vanære, men ære Skaberen.
Disse her fremførte et Menniskes Skyldigheder mod Gud, sig selv, og sin
Næste, ere de Almindelige, de særdeles Skyldigheder ere saa mange, at jeg ikke her
kand anføre dem, uden jeg vilde skrive paa dette Blad et Systema juris Naturæ c: en
Sammenhængig Samling af Naturens Love, hvilket var mig umueligt. Dog
kand disse ansees (uden Sandheds og Dydens Skade) som Sandheder af hvilke de
særdeeles Skyldigheder kand beviises. Thi for Exempel, af disse flyder at de ere
særdeles Skyldigheder: at et Menniske bør forbedre sin Fornuft, lmagination,
Sands &c. Det skeer vel ikke uden Vanskelighed; men vi ere jo ey komne til Ver¬
den uden nødvendig Vanskelighed; vore Forældre have jo ikke befordred vor Opdra¬
gelse uden Vanskelighed, og Opdragelsens Tid er jo hart af den største Deel af vo¬
res Leve Tid; hvorfor skulde vi da vilde leve den mindste Deel af Livet uden nogen
Vanskelighed. Og jeg forsikkrer i Sandhed, at der er overmaade meer Vanskelig¬
hed i at trætte sin udødelige Siæl. 1. J at betænke Udydens Skamfulde Øvelse.
J at skiule sine skidne Udyder, under Dydens prægtige Kiortel. 3. J at laane sit
uskyldige Legems Lemmer, til Udydens virkelig i Værk=Sættelse, end der er i daglig
at bære Gud, sig selv og sin Næste, i en kiærlig Siæl, og tillade Kiærlighed at
styre Taushed, Ord og Gierninger paa Dydens Veye. Og naar man allene for¬
nuftig vil lade sin Eftertanke falde, ved Enden af Livet, paa en udødelig Siæl, og be¬
betænke, om den ikke kunde være i og efter Døden meget meere fornøyed om den var
fuld af Dyd, end om den var fuld af Laster, saa veed jeg at man fornuftig maae
slutte: at den var meget meere fornøyed om den var fuld af Dyd, thi er den fuld
af Laster, saa kand den jo ey være fornøyed i at have tydelig Begreb om sig selv,
efterdi den nødvendig, som udødelig maae tænke paa sig selv; (om den ey faaer andet
at tænke paa) og følgelig kiende sig selv at være kommen skiden til Verden, at have leved
skiden i Verden, og at være udgaaet skiden af Verden. Jeg vil ey tale om den Misfornøyelse,
den vil saa af at merke sig berøved den ubeskrivelige Herlighed, som en lastefuld Siæl berøver
sig i det den stiæler sig fra Christendom; Thi jeg raisonere kun som en Philosophus¬
§. 6. Jngen Menniske kand beqvemmelig beviise i §. 5. omtalte, og de af
disse flydende særdeelis Skyldigheder mod sig selv og andre, uden ved natur¬
lige Tings og andre Menniskers Hielp. Og Mennisker kand ey bestaa, eller
stendig haves i Verden uden Qvinders Legemlig Samling med Mandfolk.
Dette bliver tydelig, naar man giør Sammenligning med Skyldighederne selv,
og eftertenker hvad der behøves til sammes i Verksættelse. For Ex: et Menniske bør
vedligeholde sit Legeme i bestandig Sundhed; dette kand ey skee uden Mad, Drikke,
Klæder og Boelig &c. Disse kand ey haves uden af naturlige Ting; og han kand ey nyde
dem beqvemmelig uden ved andre Menniskers Hielp.
§. 7. Derfor have fornuftige Mennisker indgaaet Ægteskab, for at
formeere Menniskens Tal, og desuden (da Menniskene ere blevne mange)
have de indgaaed Pagt med andre, i hvilken en eller toe have loved at giø¬
