at giøre jeg kalder at agere og virkelig være en Philosophisk Hyklere,
som paa en ufornuftig Maade vil hykle sig det til, som han meener sig
ey at kunde nyde ved Oprigtighed.
At Claudius ey vil give Penge ud til Fæderne=Landets
Tienniste, synes mig at være en lidt for haard Beskylding; Thi der
er sagt om ham, at han giver Penge til Hyre=Kudske og Porteurs &c.
og derved hielper han jo til at disse blive i stand til at give de aarlige
Udgifter, som behøves til Fæderne=Landets Tieneste, og siden han vil
dette, saa kand han ey siges: at ikke vilde give Penge ud til Fæderne¬
Landets Tienniste. Men kand skee, han ey vil udgive Penge naar det
heeder at Fæderne=Landet i Særdeelished behøver Penge foruden omtal¬
te, til at bestride nødvendige Udgifter, og er det saa min kiære Clau¬
di, da er i nok Patriot, men ey en ægte Patriot, siden det Begreb, som
er given i mit 3 Ark Pag. 24. §. II. ikke kand passe sig paa Eder.
Den Danske Spectator taler under samme §. 14. om
en uægte Patriot ved Navn Apicius. Denne besøger sin
Matraisse, Complimenterer Spille=Bordet, og alt dette
siger Spectator ey kand skee uden en Salve=Garde af Hæle¬
drivere (det er vel Laqveier,) men naar han skal give Penge
ud til Fæderne=Landets Tieneste saa er han ligesom Claudius
ikke hiemme.
At Apicius besøger sin Matraisse kand jeg ikke ansee for be¬
rømmeligt, efterdi slige Besøgelser beviidner at Apicius behærskis af en Lyst,
som er stridig saa vel imod hans egen, som imod sin saa kaldede Elskerindes
Velgaaende, ja een Lyst, som føder Gierninger af sig, hvilke give de
mindre forstandige Patrioter Anledning til med Dristighed og ligesom
med et Slags Medhold at krænke Fæderne=Landets og tillige Naturens
Love. Thi denne Lyst føder af sig hos dem begge Løsagtigheds Hef¬
tighed, Sundheds Tab, Penges Forliis, og kandskee berøvelse fra
de lovlige Arvinger, ja som tiest al Lyksaligheds Fortabelse, slet
Rygte blandt de Fornuftige og Dydige, snart alle sine Skyldigheders
Forsømmelse &c. og at behærskis af en Lyst, som føder disse og andre
slige onde Ting af sig, kalder jeg at behærskes af en Lyst, som er stridig
mod sin egen og sin saa kaldet Elskerindes Velgaaende. Denne Lyst
føder Besøgelsen, denne kand ey skee i Dølsmaal, følgelig med nog¬
les Viidende, disse nogle have atter nogle hvilke de fortælle Besøgelsen,
og saa fremdeeles, saa at Besøgelsen tillige med det riimelige Tillæg,
