30
Dernest under samme Pag. 14. taler den Danske Spectator om en
Mand ved Navn Diaulus, som i Freds Tider har gjort sig tyk af et
Privilegio paa at leve af andres Ulykke, men i Krigs Tiider staar fra
sine Prætensioner.
Hvad dette egentlig er for en Mand, kand jeg ikke af disse Tanker sige, og
hvorudi egentlig hans Last bestaaer veed jeg ikke. Thi jeg veed ingen, som har Privile¬
gium i Fæderne=Landet paa at leve af andres Ulykke, jeg veed nok, at der findes de,
som, af egen Udyds Drift, søge, at giøre andre Ulykkelige for selv at blive Lykkelige;
men jeg veed vist at disse have hverken Himmelsk eller Kongelig Privilegius paa disse u¬
dydige Gierninger. Jeg har desuden den Tanke, at det er altid lastværdigt at leve af
andres Ulykke, og kand derfor aldrig troe at Retsindighed udstæder Privilegium til
nogen paa at leve af andres Ulykke.
De øfrige den Danske Spectators Tanker under samme Pag. 14 og 15. ere fulde
af lystige og artige Jndfald, men hvor vidt de tiene til Lasters Had og Dydens Kier¬
lighed, tillades mig ikke at sige nu da der endnu findes i samme Ark Pag. 16. nogle
Tanker, som mig synes at jeg vil nøyere reflectere paa i Kierlighed. Tankerne gives
tilkiende i følgende Ord:
Jeg vil lade andre dømme, hvorvidt de kand siges at handle Pa¬
triotisk, der tillade, ja vel nøde deres Børn at giøre lange og kostbare
Reiser eller Visiter til fremmede Stæder, foregivende sligt at skee til den
Ende, at de kand habiliteres til Fæderne=Landets Tieniste.
Du siger redelige Spectator du vil lade andre dømme, og giver dog dine Dom¬
me tilkiende i følgende Linier under samme Pag. 15. Alle dine Dømme ere Sandhed,
og jeg blev en Daare, om jeg vilde søge at omstøde dem. Men de formaa intet, at
giøre udenlands Reyser lastværdige, hvilke de synes at skulde giøre. Thi lad være
(som du vitløftig forklarer) at mange kommer hiem fra udenlands Reyser,
som Vanskabninger, saa kand jo disses Vanskabning ligesaa lidet giøre deres oprigti¬
Forældres Øyemeed, til hvilket de sigte med at tillade, ja vel nøde deres Børn,
til at giøre Reyser i fremmede Lande, lastværdigt, som fornuftige og reedelige ind¬
rettede Loves Krenkelse af uægte Patrioter kand giøre disse Love ugrundede. Og
efterdi Erfarenhed samlet med dybsindig og vis Kundskab beqvemmer til at kunde forrette
Embeder med Forsigtigheds Forstand, saa kand jeg ikke andet end tilstaa, at en ung Per¬
sons Udenlands Reiser ere jo berømmelige, og i sin Tiid nyttige for Fæderne=Landet,
naar han, førend han reiser, i nogle Aar erhværver sig først i Fæderne=Landet dybsin¬
dig og vis Jndsigt i de Videnskaber, han vil profitere eller give sig ud for at forstaa,
og da reiser for at samle sig Forraad af Erfarenheder i sine Videnskaber, paa det han
kand af disse samle sig Forsigtigheds Regler, at bruge i det Embede, i hvilket han i sin
Tiid vil tiene sit Fæderne=Land. Og da kand jeg ikke sige: Ham at have anvent Fæ¬
derne Landets Penge uden Rente, eller at have forbyttet sin Siæl og Legeme, fordi
hans Klæder ikke ere skaaren efter den Mode, som lever i Fæderne=Landet, da han et
kommen hiem igien. J andre Omstendigher anseer jeg, Udenlands Reiser Lastværdi¬
ge, thi det er ingen Under at en lastværdig Person før han reiser, kommer meere last¬
værdig hiem, efterdi de Videnskaber, han tager med sig ere allene nogle Færdigheder
i at begaa Laster med Frimodighed eller Frækhed,
Efter disse vægte Patrioters givne Aftigning, slutter den fornuftige Spectator,
