ke slige fugtige Brødte, hvis Liv er at dræbe sig selv med umaadelig og skadelig
Drikken, og hvis Død er at drikke maadelig; Men jeg har den Tanke, at den for¬
nemste Aarsag er: At Landets Børn kand lide vel ved at nyde de Ting af Fremmede,
som dem fattis, og igien at give disse de Ting som de mangle, uden mange Penges
Forliis. Desuden ere jo ikke alle de, som drikke Viin til Maade hos Viinhandlere,
fugtige Brødre, eller Viin Ahmer. Mig synes derfor at denne, den Danske Spe¬
Stators Critiqve over Handling, og Viin=Handling, er alt for almindelig fremsat,
og derfor mod Sandhed.
At den reedelige Danske Spectator sammested siger: At Scenen
i henseende til Drik, er i Norden nu anderledes end i gamle Dage;
saa at paa Skue=Pladsen i stæden for Drankkere, nu omstunder fin¬
des Fraadsere; kand jeg ikke tilstaa at være aldeeles Sandhed. Jeg tilstaar at
den er forandret, men merk, ey i henseende til Tingen, men i henseende til Tiden,
paa hvilken Personerne agere; thi i gamle Dage agerede Drukken=Bolte deres Rul¬
le om Dagen, saa at enhver kunde øyensynlig beskue den agerende Person; Men nu
agere de om Natten paa Gaden, eller en times Tiid, før de lægge sig, i deres Sove-Kam¬
mer; og somme tage vel deres Lomme=Broder med sig til Sengs for at profitere af
hans ledskende Mund, saa, at enhver just ikke øyensynlig kand beskue dem, men
allene Vægtere paa Gaden eller deres Huusfolk hiemme, i fald de der agere sin Rulle,
Jeg maa tilstaa, at Tiiden som disse Viin eller Brendeviins Seilere rulle Gaderne
igiennem er artig nok udvalt; dersom Seiladsen i sig selv var ey saa udydig; Thi
paa den Tiid befries godt Folk fra at faa Anstød ved disses Sviire=Lavering paa Ga¬
den, siden de Honette da gemeenlig ere hiemme; Og Vægterne have ingen Fare for¬
samme, som de der have Rettighed til at styre slige Seilere, enten til sin rette Haun,
eller til Losning paa Raad=Stuen, i fald de støde an, og komme ved Ord, eller
Gierning til Skade.
At det ikke nytter at censurere eller igiennemhegle Feil (som den
Danske Spectator siger i Arket under Pag. 23. lin. 28.) fordi man ey
kand vente Reformation, kand jeg ikke aldeeles bifalde. Thi dersom dette var
saaledes, saa blev jo Hans eget reedelige Arbeide, saa vel som alle andres, der
stræbe med Skrifter, Tale, eller Gierninger, at giøre Udyden vederstyggelig, og
Dyden behagelig, for et unyttigt Arbeide; hvilket er mod Sandhed; Thi var det
unyttigt, saa kunde det paa ingen Maade, eller hos ingen Menniske virke det, til
hvilket det sigter, og dette bliver meget vanskeligt, om ey gandske u mueligt, at be¬
viise. Thi lad være, at der findes mange, som belee og dadle slige Skrifter, Tale og
Gierninger, og seende ere blinde i at see Sandhederne, som findes i disse, saa, at
de, for nærværende Tiid, blive uden Reformation, saa kand man dog ey slutte fra
nogle til alle, og saa lenge alle ikke ere saa ureene sindede, som disse latter fulde
Dadlere, da kand man ey med rette kalde dette Arbeide unyttigt. Jeg har den
Tanke: At man har ingen fornuftig Raison til at tville, om et udydigt Menniskes
Forandring fra Udyd til Dyd ved fornuftig sunde Lærdomme, saa lenge han lever,
og derfor maa man vente hans Leve=Maades Reformation intil han døer, og da er
