38
ey lengere Tiid at haabe, saa at dette Arbeide kand ey kaldes unyttigt i henseende til
den Udydige før han døer. Ja! lad være, at han døer udydig, saa har dog dette
Arbeides Sandheder denne Nytte: At de kand tiene til Vidne mod ham, at han kun¬
de blevet Menniskelig i sin Leve=Maade, og at han kand ey undskylde sig med nødven¬
dig Vankundighed om sin Leve=Maades U-Menniskelighed. J øfrigt lad være, at
ingen Menniske annammede de Lærdomme, som disse Skrifter, Taler, eller Giernin
ger fremstille til Eftertanke, saa er dog Sandhederne i sig selv tienlige til at opvæk¬
ke Udydens Had, og Dydens Kierlighed, og følgelig er Arbeidet i sig selv lige saa
vel nyttig til at opmuntre Siælen at elske og søge Dyden, som Varme er i sig selv
nyttig til at opvarme, omendskiønt der findes ingen, som vil lade sig opvarme.
NB. Disse Tanker ere de Tanker af den reedelig Danske Spectators 3 Ark,
som jeg for denne Gang har vildet reflectere over, og derfor vil jeg efter Løfte give
2. Fornuftige Tanker, som kunde tiene til nøyere
Jndsigt i den Danske Spectators 3 Ark.
§. 1. Et hvert Menniske bør vedligeholde sit Legeme i bestandig
Helbred; (see mit 3 Ark Pag. 23, i Slutningen af §. 5.) dette kand
ikke skee uden Mad og Drikke. Derfor bør et hvert Menniske æde
og drikke for at vedligeholde sit Legeme i bestandig Helbred.
Denne Skyldighed synes vel unødvendig at anføre, efterdi det lærer sig selv
at man bør æde og drikke. Jeg tilstaar det at være Sandhed, men jeg nægter: at
alle veed hvorfor de skulle æde og drikke; eller hvad Øyemeed de, som Mennisker,
bør have i deres æden og drikken. Jeg har desuden her anført den for at faa Lei¬
lighed til at vise, at de andre til deels u bekiente Skyldigheder angaaende æden og drik¬
ken ikke ere ugrundede, men at de virkelig grunde sig paa Menniskets Væsen og Natur.
§. 2. Den, derfor, som æder eller drikker i anden fornemmelig
Øyemeed end for at vedliggeholde sit Legeme i bestandig Helbred, hand¬
ler ikke med sig selv, som med et Menniske, og den, som nøder andre
til at æde eller drikke meere, end de med sig selv veed, at kunde tiene
til at naa omtalte Øyemeed, handler U-Menniskelig med andre.
Denne Tanke kand tiene til nøyere Jndsigt i de Menniskers urimelige Kierlig¬
hed, som for, at ikke vilde have Ord for, at misunde sine Giester Mad og Drikke,
paatvinger dem meere end de vel behøvede til at nyde omtalte allene lonlige og men¬
niskelige Øyemeed. Denne Tanke kand ogsaa tiene til nøyere Jndsigt i de Menniskers
slette Omgang med sig selv, som bruge Mad og Drikke for at nyde Smagens Behage¬
lighed, saaledes, at man skulde snart tenke at dersom Smagen ikke var behagelig,
saa spiise de aldrig, og hellere døde. Jeg nægter ikke, at jo Smagens Behagelig¬
hed kand eller bør være et Med=Øyemeed; Men jeg nægter allene, at den bør være
Hoved Øyemeed. Men skal den være Med Øyemeed, saa bør den altid være i Øye¬
meedenes Orden underkasted Hoved Øyemeedet, og nydes ikke for sig selv, men for at
nyde sit Legems Vedligeholdelse i bestandig Helbred. For Exempel. Dersom to Slags
