hilos¬
for Helbreden lige tienlige Spiiser, af hvilke den ene er velsmagende, den anden ilde¬
smagende, fremsættes et Menniske at udvælge, da bør han at udvælge den Velsma¬
gende, for at nyde sit Hoved Øyemeed i æden, ved et behagelig Middel; Men der¬
imod om den ilde smagende Spiise bedre tiener til at naa sin Helbred, end den vel¬
smagende, da bør han, som Menniske udvælge den ilde smagende frem for den vel¬
smagende. Dette samme Exempel kand tiene til fornuftig Jndsigt i et Menniskes
Omgang med sig selv i henseende til at drikke.
3. Den, som har Færdighed i at æde meere end han kand taa¬
le d. Uden at finde Ubeqvemmelighed til at forrette sin Siæls eller Le¬
gems sædvanlige fornuftige Gierninger, er een Fraadsere. Og den,
som har Færdighed i at drikke meere end han kand taale, er een
Drankkere.
Den derfor, som befindes engang at have ædet eller drukket meere end han
kunde taale, bør ikke at dømmis som en Fraadsere eller Drankkere; endskiønt han
ikke kand befries fra Forseelse imod sig selv; Thi en udydig Gierning giør ikke en strax
udydig, efterdi Udyd bestaaer i Vane og Færdighed at begaae visse Slags Forseelser.
Fraadserens Forseelse er ikke faa Øyensynlig blant Mennisken, siden Forædelse yttrer
sig ikke saa strax i de udvortes Legemets Lemmers Forretning. Men Drankkerens er
meget tydelig; Thi naar man nøye giver agt paa et drukken Menniske, merker man,
at, det første Viinen kommer noget utaalelig ind, gaaer Fornuftens Brug, ud fra
Siælen, og da regierer Sandsen og Imaginationen, hvilken, som uden Styrere,
formaa Personen til at drikke saa længe, indtil de sædvanlige Menniskelige Gierninger
aldeeles blive borte, og Personen har intet Menniskeligt til syne hos sig, uden allene
Legemets Skabning. Saa at dersom man ikke saa dette tillige med de bæstiske Gier¬
ninger han i denne Tilstand giør, skulde man tænkke at han virkelig var et af de med
færeste Sandser begavede Bæster. Dette er et drukken Menniskes Beskaffenhed, naar
han en gang er drukken; vil man nu tælle de mange gange een Drankkere er druk¬
ken, og samle omtalte Omstendigheder med hver gang, saa bliver det tydelig hvor
overmaade UMenniskelig een Drankkere omgaaes med sig selv; og at han giør sig
selv med sin Drikken aldeeles u-beqvem til at tiene sine Medbrødre med de Gierninger,
til hvilke han, om han ey drak, var beqvem at forrette.
§. 4. Een Fraadsere og een Drankkere, stræber ikke at tiene sine
Med=Brødre med de Gierninger, til hvilke at forrette de kunde være
beqvæmme.
Thi de giøre sig ved deres saa for megen Æden og Drikken u¬
beqvæmme til at forrette dem. (see Anmærkningen under §. 3.) Og der¬
for stræbe de ikke heller at tiene sine Med=Brødre med de Gierninger,
til hvilke at forrette de kunde være beqvæmme.
§. 5. Patrioter, som ere Fraadsere og Drankkere, ere uægte Pa¬
trioter.
