hilosophi¬
stands Velgaaende eller Fuldkommenhed (see mit 3 Ark Pag¬
22 §. 5.) dette kand ikke skee, med mindre de selv, eller an¬
dre (rettere at sige) 1. Kiende og udvælge de Midler, som der¬
til behøvis. 2. Indrette deres Gierninger saaledes, at de
bruge de udvalte Midler til sin Fuldkommenhed, og afværge
de Gierninger, som ere stridige med dette Hoved=Øyemeed i
alle Menniskelige frivillige Gierninger, naar samme skal væ¬
re fornuftige og loulige c: overeenstemmende med det Men¬
niskelige Væsen, som alle Mennisker have, som Mennisker.
Det første kalder man at sørge for Børn, det sidste at
regiere Børn; saa, at Forsorg for Børn er Omhue for
at skaffe Børn de Ting, som de behøve til sin indvortes og
udvortes Tilstands Fuldkommenheds Befordring. Regi¬
mente over Børn er Børnenis Gierningers Indrettelse til
at nyde dette Hoved=Øyemeed. Forsorg for Børn og Re¬
gimente over samme, kaldes Opdragelse eller Optugtelse.
Denne Tanke kand tiene til at opvække hos de Forstandige, som
af en Slags Skiødesløshed have udvalt et andet Hoved=Øyemeed i sine
Børns Opdragelse, end de, som Fornuftige, burde, nøyere efter
Tanke, og derfor Forandring i deres Børns Opdragelse.
Hos de mindre Forstandige, kand den tiene til, at vise dem øyen¬
synlig det Hoved=Øyemeed, til hvilket deres gandske Omgang med de¬
res Børn bør sigte, naar de vil omgaaes med dem, som Mennisker.
Dette nøyere at undersøge, skal være i følgende min Gierning; i kiær¬
lig Tanke at vilde mine smaa Med=Brødres Velgaaende, saa meget
som min ringe Efne formaaer.
§. 2. Forældre ere forbundne til at sørge for sine Børn,
og regiere deris Gierninger, saalenge, som Børnene ikke selv
formaa at giøre dette.
Thi Børn ere Mennisker, som ikke kandsørge for sig selv,
eller regiere sig selv. Derfor bør andre Mennisker, som kun¬
de, sørge for dem og regiere dem. (see mit 3 Ark Pag. 22. §. 2.)
Nu er ingen nærmere forbunden til dette end de, som have
