danske
48
Man maa ikke regne mig det til Onde, at jeg giver en slet Opdragelse saa slet et
Navn, at jeg kalder den U-Menniskelig; Thi naar man nøye indseer Sandhedernes
Sammenheng om Opdragelse, saa finder man at ald fornuftig Opdragelse grunder
sig paa Menniskelig Væsen og Natur, og bør kaldis Menniskelig, Fornuftig, Dydig,
og jeg veed ikke alle de hærlige Navne, som den bør have. Da derimod den Opdragel¬
se, som er anderledis eller stridig mod dette, bør kaldis med de Navne, som er over¬
eensstemmende med dens Beskaffenhed, iblant hvilke det skiønniste jeg har kundet finde,
er at kalde den Menniskelig. Thi skulde jeg kalde den med sine rette Navne, saa ble¬
ve de meget slettere. Denne Begiæring beder jeg maa tages til kiærlig Eftertanke i
følgende, om samme den urimelig Opdragelses Navn skulde forekomme.
§. 10. Forældre bør sørge for, at deres Børns fornuft sluttende
Ratiocinium.
Kraft i sit Brug bliver meere beqvæm til at slutte Sandhed.
Thi Forældre bør sørge for deres Børns Siæles Velgaaende (§. 5.
Jo beqvæmmere Børnenis fornuft sluttende Kraft er i at kiende Sand¬
hed, jo større er Siælens Velgaaende. Derfor bør de at sørge for,
at deres Børns fornuft=sluttende Kraft i sit Brug bliver meere beqvæm¬
til at kiende Sandhed.
Det beste Middel til at skaffe den begribende, dømmende og fornuft sluttende Kraft,
Færdighed i sit Brug er flittig Øvelse, saa snart Færdighed i at begribe yttrer sig hos
et Barn, i de Mathematiske Videnskaber; dog saaledes at man ikke lader Barnet
hænge i Sandhedernes Kundskab, men at man viser Maaden, paa hvilken disse Sandhe¬
der kiendes. Thi det er ikke Lærdommen i Mathematigen, som forbedrer Siælen, men
Maaden at kiende disse Sandheder paa, efterlade een uudsigelig Beqvæmhed i Siælen,
til at kiende de andre Sandheder som ere uden for samme. Jeg tilstaaer, at ikke alle
Mathematici tydelig og tilstrækkelig kiende den Mathematiske, eller rættere denne na¬
turlige, Maade at tænke paa, siden de af den Mathematiske Klarhed ere blevne saa¬
blinde, at de holde alle Sandheder uden for Mathematiqven for Usandheder. Men
dette beviser ligesaa lidet den Mathematiske Tænke=Maades Urigtighed, som qvæ¬
keriske Tanker beviser den Christelige Religions Urigtighed. Jeg vil intet tale om
ugrundede Domme, som de ukyndige i den Naturlige eller Mathematiske Tænke¬
Maade dømme om den; siden disse falde af sig selv naar man anseer de dømmendes
Ukyndighed. Men allene sige at de uagtet bliver dog den Mathematiske Øvelse et
Middel i sin Tid for Børn, som sagt meget nyttig.
§. II. De Forældre, som ikke sørge for at forbedre deres Børns
Fornuft=sluttende Kraft til at kiende Sandhed, opdrage deres Børn
Umenneskelig.
Disse Tanker kand tiene til nøyere Jndsigt i de Forældres urimelige Opdragelse,
som aldeeles ingen Omhue have for at lade deris Børn i Ungdommen lære Viden¬
skaber, men tænke (om de giøre sig nogen Tanke om deres Børn) at omtalte Fær¬
digheder komme enten af sig selv, eller siden, naar Børnene bliver voxne, og faae
fleere Aar, men tager eder i agt, kiære Forældre, at i ikke paa den Tiid faa gam¬
le voxne Dosmere i Stæden for fornuftige Mennisker.
NB. De øvrige Tanker, som tiener til nøyere Jndsigt i den Danske
Spectatore 4 Ark, skal følge i mit følgende Ark.
