i følgende Alder ere blevne løsagtige; derfor har man fornuftig Raison til
at tvivle om dets Sandhed, indtil man tydelig kand kiende dets U-sandhed,
hvilket i mine ringe Tanker skeer, naar man giør sig følgende Betænk¬
ninger: Løsagtige Tanker kand ikke have Sted i Legemet, fordi Legemet
ikke kand tenke, men allene i Siælen, som den tenkende Deel af Men¬
nisket. Tanker i Almindelighed, og Løsagtige derfor i Særdeelished
kand ikke meddeelis Siælen ved andet end Ord eller Gierninger, som
betyde enten Løsagtighed selv eller Anledning til Løsagtighed; saa at det
er i mine Tanker mod Sandhed, at anføre Melk af en Høres Bryste,
som Aarsag til løsagtige Tanker, uden hvilke virkelige løsagtige Gier¬
ninger ikke kand øvis.
Jeg negter aldrig, at Melken for et diende Barn kand jo i visse
Omstendigheder være skadelig for Barnets Legeme, og for saavit virke
smertefulde Følelser i Barnets Siæl, men jeg nægter alleene, at den
kand foraarsage løsagtige Tanker i Siælen.
Jeg tager mig derfor den Frihed at svare paa forestillede Spørs¬
maal uden Hensigt til Exempel, og sige: Den, som har fødet Barnet
til Verden, er nærmest forbunden til at besørge (skiønt ikke allene)
dets Legems Vedligeholdelse i bestandig Helbred, og det saa meget mee¬
re, som GUd i Naturen har maget det saa, at Moderens Bryste inde¬
holde Føde for Barnet i den meget spæde Ungdom, saa, at man med
Sandhed ikke kand befrie een Moder fra Skyldighed, at opamme sit
Barn ved sine egne Bryste (naar hun kand uden man vilde tilstaa, at Fø¬
den for Barnet findes i Moderens Bryste uden Raison, og dette kand
ikke være Sandhed; efterdi Gud, som Naturens Skabere og Vedlig¬
geholdere ikke virker ved samme uden den allerfornuftigste og hellig¬
Jeg tilstaar, at der kand forefalde Omstendigheder, i
ste Raison.
hvilke en Moder ikke kand fyldestgiøre sin Skyldighed, i henseende til
Opammelsen, mod sit Barn, saa, at hun derfor findes forbunden til
at overgive Barnet til fremmede Bryste, hvilke i hendes Sted skaffe
Barnet (som ikke bør lide, fordi hun ikke kand giøre mod det i denne
Sag, hvad hun burde) sin tilbørlige Føde. Og naar hun i slige sand¬
færdige Omstændigheder giør dette, kand man ikke med rætte kalde
hende lidet kiærlig eller lidet omhygelig for sit Barns beste, angaaende
Legemet.
