60
anske
De
Jeg har i foregaaende Blade handled om Sandsen, Jndbildings¬
Kraften, og nu om Hukommelsen. Men, som vi have disse tilfælles
med Bæsterne, og derfor i disses Brug ikke skilles fra dem uden for saa
vit de andre høyere Kræfter styre disse, saa vil jeg efter min ringe Evne,
i følgende give mine Tanker tilkiende om disse andre, hvilke egentlig giør
Forskiæl paa Mennisker og Bæster, og viise Forældres Skyldighed,
mod deres Børn angaaende disses Øvelse.
§. 18. Man kand, naar man vil forestille sig et Ansigt,
mage det saa, at Mundens Forestilling bliver klarere for
Siælen end alle de andre Deeles i Ansigtet. Siælen har da
en Kraft eller Evne til at mage det saa, at en Deels Forestilling i
en sammensat Tanke bliver Siælen klarere end en anden eller
alle de andre Deeles Forestilling, hvoraf den heele Tanke be¬
staar. Denne Kraft eller Evne kaldes Agtsomheden.
Denne tillige med forommælte Kræfter eller Evner hø¬
rer til Siælens kiendende Evne (see det 3 Ark Pag. 17. §. 5.)
og derfor er dennes Brug at kiende Sandhed; jo beqvæm¬
mere denne i sit Brug er, jo større er Siælens Velgaaende
i henseende til den kiendende Kraft.
§. 19. Forældre bør sørge for at deres Børns Agt¬
somhed i sit Brug bliver beqvæmmere til at give agt paa
Sandhed.
Thi de bør sørge for deres Børns Siæles Velgaaende
(see det 6 Ark Pag. 45. §. 5.) jo beqvæmmere Agtsomheden
i sit Brug er til at agte paa Sandhed, jo større er Siæ¬
lens Velgaaende (§. 18.) Derfor bør de sørge, som sagt er.
Den største Hindring for Agtsomheden giøre Sandsens og Jnd¬
bildnings=Kraftens meget stærke Forestillinger, som ere nærværende,
naar man vil spænde sin Agtsomhed paa nogen Forestilling. Om derfor
Børns Agtsomhed skal (efter Skyldighed) i sit Brug blive beqvæm til
at agte paa Sandhed, da maa de øves i at kunde med Færdighed afvær¬
